Brev til alle kommunalpolitikere i Roskilde Byråd

fra Anders Schnack

Kære politiker

Hermed fremsendes en række betragtninger
om Claus B Hansens projekt Røde Port

'...problematisk, at kommunens strukturelle udfordringer ikke defineres af kommunen!'

Jeg deltog på mødet omkring projekt Røde Port den 15/1, og da mulighederne for at få dialog omkring projektet på det møde var begrænsede, har jeg valgt at fremsende en række yderligere betragtninger.

Disse betragtninger har jeg prøvet at samle i enkeltstående relativt uafhængige afsnit, hvilket nok er det mest relevante i denne sammenhæng.
Inden jeg starter, vil jeg dog lige bemærke, at jeg er ked af at Røde Port er ved at blive gjort til ”et projekt” eller ”en sag”.

”Røde Port” er for mig en ”klippe” i Roskilde. Et vartegn. Et sted som alle kender. En port til byen. Et nyere monument med en funktionel eksistensberettigelse. Den kan klart gøres pænere, mere interessant, sikker, inspirerende, udfordrerne, attraktiv, seværdig … … En skamplet som skal fjernes derimod, har jeg svært ved at se Røde Port som!!

Grundlaget

Claus B Hansen har defineret en række problemstillinger ud fra selvvalgte kriterier. Derefter fremstilles disse kriterier som objektivt kendte problemstilliner defineret af kommunens (borgernes) behov. Endelig tilbydes disse problemer løst med en privat forretningsmodel. Det er dybt problematisk, at kommunens strukturelle udfordringer ikke reelt er defineret af kommunen / borgerne.

Trafiksituationen

Claus B Hansen gør sig til talsmand for en række trafikale problemer. Røde Port er et farligt kryds. Ro’s torv og centrum hænger ikke trafikalt sammen. Desuden fremhæves en ”ikke defineret indforstået problemstilling” om den problematiske trafik i Roskilde centrum. Jeg savner kommunens definering af trafikale problemstillinger i Roskilde. Det er vigtigere end at hylde Claus B Hansens løsning på et udefineret problem. Personligt er jeg af den opfattelse, at et af byens største trafikale problemer er de overbelastede ”indfartsvejene”. Køgevej, Københavnsvej og Ringstedvej er dybt problematiske, da de ikke kan bære den samlede trafik i myldretiderne. Dette problem løses ikke. Derimod skal projektet trække 2500 biler (pendlere) mere til byen – og dermed forværre problemerne! På mødet blev der udelukkende talt om fordelene ved at lysregulere rundkørslen ved Køgevej, samt fordele / ulemper ved henholdsvis lyskryds / rundkørsel ved den ændrede vejføring ved Røde Port. Der synes ikke at være reelle fordele ved den ændrede vejføring (trafikalt set), som ikke kunne opnås ved ændring af de respektive vejkryds for begrænsede midler. Dette har objektivt set ingen sammenhæng med Claus B Hansens projekt, og en ændring kan sagtens gennemføres, hvis en problemstilling med et ønsket mål formuleres. Den samlede trafikale konsekvens af projektet er ”mange flere biler til centrum”, hvilket jeg ikke ser som et mål, såvel som jeg ikke har set kommunen definere dette som et mål.

Pendlere

Jeg har svært ved at se logikken i at trække pendlere til centrum af en by! Parkeringspladserne vil blive kostbare i anlæg, og det er ikke attraktivt som pendler at holde i kø for at komme ind i et bycenter for at parkere og tage toget. Pendler P-pladser hører til på ”marker” udenfor byerne (Trekroner er oplagt). Pendlere vil ikke betale dyre P-pladser, og derfor skal de 2500 p-pladser formodentligt finansieres af det ny center (Anlægssummen kan ikke tilnærmelsesvis finansieres af den sum, som Klaus B Hansen nævnte på mødet (Kr 250/mdr). (Jeg forstår naturligvis udmærket, at finansieringsgrundlaget kræver attraktive kvadratmeter, og at et løfte om 2500 daglige pendlere, som passerer gennem arealet, giver denne attraktivitet). Hele ”pendler casen” er for mig at se ikke realistisk, og dette bør virkelig udfordres – ikke mindst sammenholdt med punktet ovenfor omkring den generelle trafiksituation..

'...kritiske spørgsmål besvares ikke af Claus B. Hansen'

Odiøs præsentation

Der er en række forhold i fremlæggelsen af projektet som er odiøse.

• Den perspektiviske tegning på forsiden af ”Debatoplægget” er direkte fortegnet / manipuleret. F.eks. er overbygningen over skinnerne på Røde Port alt for lav på illustrationen. Hele denne nye ”kasse” vil (modsat illustrationen) blive højere end den overfor liggende rødstensejendom på hjørnet af Algade og Kong Valdemarsgade. Hele området nord for det ny byggeri vil reelt blive lagt i mørke inkl. hele den ende af Algade.
• Skyggerne er ”ideal skygger” på midsommer middag. Det meste af året og dagen er virkeligheden dog en anden, med lange skygger og mørke.
• Den trafikale genialitet præsenteres som ændringer af 2 kryds (Køgevej og Røde Port krydsene), som sagtens kan ændres uden storcentre. Der er ingen sammenhæng.
• Der forudsættes, at yderligere 2500 biler skal ind til centrum hver dag. En problemetik som fuldstændig ignoreres, selvom det er den virkelige udfordring.
• Vi skal sikre konkurrencen mod Fields m.fl. som ellers løber med alle vores penge!!!!(I guder)
• Jernbaneterrænet fremstilles som en losseplads, og det kunne klar udnyttes mere kreativt!! Ja, der ligger mere papir end godt er, men det berettiger ikke til en løsning med mange etager beton henover. Man kunne f.eks. bede DSB / Bane Danmark rydde op. Derudover er der masser af muligheder.
• De kritiske spørgsmål besvares ikke fra Claus B Hansens side. De har været fremført længe.

Ovenstående emner er eksempler på forhold, som kun kan give det indtryk at projektmageren, Claus B Hansen, selv finder en række forhold ved projektet odiøst. I modsat fald ville det være logisk at undgå direkte manipulation og den lidt blødere ”farvning”. Her virker det helt evident, at Claus B Hansens dagsorden er som developer / moneymaker – ikke som ”Roskildes kreative frontkæmper”.

Udvikling af byen (økonomisk forstås)

Jeg mener ikke, at vækst altid og ukritisk er godt i sig selv – blot for vækstens egen skyld. Vækst skal være drevet af en målrettet veldefineret målsætning om vækst med et givent formål. Disse målsætninger mangler. I stedet hører vi alle de klassiske dogmer. Alt afhængig af politisk observans kan man høre velvilje over projektet, fordi ellers:

• får en anden by bare den udvikling!
• går byens serviceniveau ned (børnehaver, skoler, etc.)
• går vi glip af skatte underlag.
• går vi glip af 1500 arbejdspladser….
• løber Fields med kunderne..
• osv

Alt i alt meningsløst uden målrettethed, vision og vilje. Alle de typiske udokumenterede politiske standard-trusler er uhyggelige i denne sammenhæng. Byen skal udvikles efter vores (borgernes ønsker og mål). Jeg savner udpræget politiske udmeldinger om ønsker og ambitioner for byen.

Trenden i den store verden

På mødet blev det ny banegårdscenter i Berlin nævnt som forbilledligt. Det er da også fint – af et banegårdscenter at være. Imidlertid er det ikke det, man rejser til Berlin for. Berlin har været en stærkt fragmenteret by siden krigen. En by jeg kender godt, fyldt med ny imponerende bygninger i ”det gamle vest”, og ruiner i det gamle øst (førhen). Det, der nu trækker for alvor i Berlin, er Uranienborgkvarteret nord for Alexanderplatz, som er det gamle center – renoveret på den fede måde! Og den ”fede måde” er det vi ser i alle gamle bycentre. Renovering med respekt for det oprindelige. Der hvor de fleste af os elsker at gå rundt er i disse miljøer: Paris, Amsterdam, Nyhavn, Venedig, Stændertorvet osv. Der bruges mange penge på at slette de arkitektoniske ar fra de første årtier efter krigen. Genåbningen af åen i Århus, Hestetorvet i Roskilde, Halmtorvet, Søndre Boulevard, osv. Det trækker folk, cafeer, miljø, liv, butikker. Det virker fuldstændig grotesk, at gå den modsatte vej. Nyt beton i et gammelt historisk bycenter. Centre er gode nok, når der er behov for kapaciteten, men de skal ligge i nye omegnscentre – ikke som et opgør med det gamle historiske centrum.

Udvikling af byen (værdier, kulturarv, størrelse osv.)

Udvikling af byen (værdier, kulturarv, størrelse osv.) Jeg bemærkede mig, at Claus B Hansen betragtede det som dybt problematisk, at Roskilde centrum ikke er forandret siden 1791. Jeg er meget uenig. Vi skal værne om det gamle og bygge med respekt for det. Vores borgmester påpegede endda ”storsindet”, at det da var enhver borger frit for at stille projekt-forslag i lighed med Claus B Hansen. Jo tak. Lad os få noget dialog og nogle idekonkurrencer. Jeg vil herunder give en række bud på muligheder. Stort og småt – ren ”brainstorming”, blot for at initiere ideer:

• Røde Port kan gøres til et kunstværk som forbinder Ro’s torv og Byen (hvis det er det man vil). Udskriv en illuminerings konkurrence, sæt illuminerede skulpturer op som i et galleri. Før cykelstien sammen i sydsiden af vejen – eller før den under banen andetsteds. Brug LED lys og designere / kunstnere.
• Gør byen indenfor ring 1 mere bilfri og få forretningerne længere ned mod Røde Port. Det kunne ske ved at flytte busterminalen over på det gamle baneterræn!! Kun bybusser nord for banen!
• Udbyg det naturlige centrum syd for stationen som ”handels og cafe center”, frem for trafikcenter.
• Hvor skal sygehuset udvikles? Mod stationen f.eks.
• Lad trafikretningen være Kbh.vej Kong Valdemarsvej m/Algade som sidevej.
• Lav marked langs med banen.
• Flyt industrierne (Stenhuggere mv.), og skab grundlag for forretninger.
• Der er masser af muligheder, stort og småt!

• Vision

Politikkernes visioner er fuldstændig udeblevet. En række partier stiller velvilligt op som stemmekvæg, når et forslag kommer på bordet, selvom visionen ikke er udarbejdet. Jeg savner udpræget engagement fra politikerne på denne front. Fremtidens retningslinier skal diskuteres offentligt. Visionen skal formuleres – så kan forslagene komme ind! Det er, alt andet lige, borgernes by!

Finansiering

Det er de færreste mennesker, der har en dybere forståelse for hvordan developeren / moneymakeren arbejder og skaber sine værdier. Det er et problem i denne sag. Som nævnt tidligere skal der en fornuftig ”investeringscase” bag et projekt som dette. Det handler som tidligere nævnt om f.eks. hvor attraktive kvadratmetrene er. Hvor mange mennesker kan vi sikre går igennem centret hver dag? Bor de i byen i forvejen eller er det ekstra potentiale? osv. Det ville være ønskeligt, om Claus B Hansen blev tvunget til, at lægge denne case frem. Det har udpræget almenhedens interesse, hvilke kriterier (løfter og forventninger), der bær denne sag. Det er også vigtigt at gøre sig klart, hvad en kvm eller p-plads koster! Det fortæller noget om hvordan (hvem) der kan bruge dem bagefter. Jeg forstod jo på Claus B Hansen, at der ikke var tale om bruger betaling for P-pladserne – eller kun symbolsk!
Det ser ud til, at kommunen lokkes med ”gratis trafikomlægninger mv.”, således at stemningen kan blive positiv (Claus B Hansens udsagn på mødet). Det er stærkt utilfredsstillende. Her må borgerne med på råd. Det kan ikke hjælpe at kommunen sælger ud af arvesølvet for at spare en trafikregulering!!

Mødet den 15/1

Jeg var simpelthen rystet over den arrogance, hvormed jeg som borger blev behandlet på mødet den 15/1. Det er meget arrogant ikke at forholde sig til alle de ovennævnte ting i projektet, som har været påtalt igen og igen. Det er ikke nyt, at tegningerne er misvisende, manipulerede, men det forbigås i tavshed, såvel som alle de andre spørgsmål. Det er grotesk at præsentere en trafikekspert, som slet ikke forholder sig til projektet, men taler om nogle forhold, som under alle omstændigheder bare kan ændres. Det er at undervurdere og tale ned til os almindelige borgere. Det kræver mere handling.

Debatmøder

Jeg mener der skal arrangeres reelle debatmøder, hvor Claus B Hansen ikke kan gemme sig bag andre (F.eks. politikere) og undlade at svare på spørgsmål. Claus B Hansen må nødvendigvis stille op til debat om sit projekt. Jeg stiller selvsagt gerne op, og jeg ved, at andre også gerne vil udfordre Claus B Hansen på projektets kvaliteter og præmisser. Det kan arrangeres på biblioteket, avisen osv. Frem i lyset!! Lad os få nogle svar.

'... jeg ønsker politisk vision, debatmøder og åben udfordring af Claus B. Hansen'

Roskilde

Roskilde er en fantastisk by med en fantastisk kulturarv. Det er en af grundene til, at jeg er flyttet hertil for 25 år siden. Domkirken, tidligere hovedstad, vikingeby, Roskilde station er historisk, osv. Jeg ved godt, at baneføringen var en anden, da Danmarks første banestrækning blev indviet mellem Roskilde og København med Odin og Thor som trækdyr. Jeg vil slutte hvor jeg startede. Røde Port er et fantastisk monument, som kan udvikles kunstnerisk og kreativt. Det vil være ”en synd” at afvikle Røde Port. Historie og funktionalisme kan være smukt, og det kan gøres smukkere. Lad os få øget æstetikken omkring os. Det tror jeg ikke på sker gennem Claus B Hansens projekt. Jeg mener ikke, at det er urimeligt, at bede Claus B Hansen finde et andet projekt at optimere sin formue på. Jeg har udmærket respekt for Claus B Hansens forretningsmæssige talent som developer, men det er ikke det samme, som at hans forslag er visionært, endsige kreativt eller godt for byens eller dens ”mennesker”.

• Politisk vision tak!

• Debatmøder tak!

• Åbenhed tak!

• Udfordring af Claus B Hansen i politikernes påhør!

Jeg har i anden sammenhæng lært, at f.eks. en voldtægt ikke kan anmeldes, håndhæves eller på anden måde tæller, hvis offeret ikke gør anskrig!

Dette er et anskrig! – fra en borger i en by, der er ved at blive voldtaget!

Venlig hilsen
Anders Schnack

Claus B. AFvikler og vikler UD i stedet for at udvikle!

"...useriøst når Claus B. Hansen siger at handelen i Bymidten steg efter Ro's Torv!"

af Per Flensborg
- indlæg fra Borgermødet, den 15. januar 2009

Hvem kunne forestille sig Roskilde i dag uden et konkurrencedygtigt center? Et flot projekt af en developer, Claus B. Hansen, som har trukket andre fine spor i Roskilde.

Alle medier har bidraget positivt til at få Bymidten i Roskilde igennem den værste krise, MEN … ikke desto mindre har den omsætning som skulle lægges på Ro’s Torv været medvirkende til at Bymidten ikke tog del i Festen. Det er useriøst og mod bedre vidende når Claus B. Hansen siger at… ”Handelen steg i Bymidten efter Ro’s Torv!” Detailhandelen er i gennemsnit vokset med omkring 25% fra år 2000 og indtil boblen brast. Men Bymidten i Roskilde har ikke deltaget i denne udvikling og det skyldes selvfølgelig, at Bymidten har leveret noget af denne generelle forbrugsfest til Ro’s Torv.

Ro’s Torv ligger der og vi har lært at elske det. Nu har vi en rimeligt fungerende Bymidte til det kundesegment der vil bylivet og ønsker at gå ud og ind af butikker, gå på torvet og i det hele taget nyde bylivet. Centre og indemiljøet tiltrækker andre segmenter og det er meget tydeligt at se, når man færdes begge steder. Dem på omkring fyrre og opefter er i Bymidten og de yngre i centrene.

I et interview citeres Claus B. Hansen for udtalelsen: ”Personligt holder jeg meget af at sidde i centrum af Rom på en Cafe og nyde livet mens knallerter kører omkring og tjeneren næsten skal ud på vejen for at komme rundt om bordet – det er jo det vi søger!” … Jamen Claus B. Hansen, Rom er 9 millioner mennesker!! Roskilde  ER IKKE ROM.

"...Roskilde er IKKE Rom !"

Røde Port med butikker, torvepladser, kontorer og kongreshotel inddraget i projektet – you name it – det er fint hvis vi snakker om millionbyer som Rom, London og Paris, men man kan ikke sammenligne Roskilde med disse millionbyer. Projektet er forkert til den virkelighed Roskilde er! I København  findes flere velfungerende bydelscentre: Valbycentret, Frederiksbergcentret, Fisketorvet, Amagercentret, m.m., men det er altså en millionby vi taler om her, og spørgsmålet er om vi i Roskilde ønsker endnu et center med butikker, kontorer og torvepladser, … og hvis ja, for hvis skyld? – Kigger vi ind i krystalkuglen vil det måske være helt fint med endnur et center om 100 år, fordi der på det tidspunkt måske bor 200.000 i Roskilde og omegn, men skal det så partout ligge og trække i Bymidten i stedet for på det tidspunkt at blive placeret som et Bydels-center??

Under overskriften ABSALONS ARVTAGER citeres Claus B. Hansen i Fjordbyerne for udtalelsen ”Man kan bygge nogen punkter rundt omkring i Roskilde, der markerer sig”. Efter i mange år at have døjet med 2 grimme skorsten bagved ”Spritfabrikken” blev de pakket ind til én og derefter malet i en gennemsigtig farve, så man kunne se Roskildes Domkirke kun forstyrret af  Foderstoffens høje runde tårne, og selv de er nu pakket pænere ind og vi har passet godt på vores Unesco-gave. Jeg er absolut ikke tilhænger af at vi skal have et nyt KARA-højhus på Roskildes skyline. Vi bør lære af fortiden.

Parkering og den trafikmæssige tilgang til hele dette projekt virker ikke som en ”Rød Tråd” i forhold til hele diskussionen om parkering og trafik i bymidten. Når jeg tænker på det kaos der allerede nu er opstået på Københavnsvej grundet Center og Storbutikker, så har jeg meget svært ved at få indplaceret et projekt af denne størrelse uden at tænke på hvilke kæmpe konsekvenser det vil få for både brugere og især beboere af byen.

Jeg glæder mig over Roskildes udvikling, eksempelvis i forhold til Ringsted: I Ringsted er der UDviklet så der er 6 spredte handelsområder og intet af det går godt. Men developperne har fået meget ud af det!

Ja, Claus B. Hansen startede for 30 år siden med Bygninger i Roskilde Bymidte som blev Udviklet, og da der ikke var plads til mere Udvikling, så kunne værdierne AFvikles og trækkes UD til et nyt UDviklingsprojekt … ja så blev Bymidten inviteret til et møde som dette om Ro’s Torv – og nu er vi altså til møde om endnu et center.

Innovasion i krisetider er det der skal til, at fokusere og lægge strategier. Det gælder også for Roskilde som købstad, Politikerne skal bruge kikkertsigtet og ikke skyde med haglgevær med spredehagl, som de har gjort i Ringsted. Vi har mulighed for at fastholde og udvikle den effekt der er mellem Bymidten og Ro’s Torv. Det er to forskellige handlesteder, men vi trækker i fælleskab og spørgsmålet er HVEM ER ENDNU ET BYGGERI godt for?

Interessant er det nu at se, at i Claus B. Hansens perspektiv er Bymidten nu blevet til ”Roskilde Indre By” – for at han kan lægge “Den nye Bymidte” ude omkring. Claus B. Hansen er citeret for udtalelsen: “Det er spændende for mig at være med til at udvikle min by. Derfor kan det sommetider  – når nogen personer måske synes der er andre motiver end man selv har tænkt – så kan man godt blive lidt ærgerlig” … – Jeg vil driste mig til at sige, at et mammutprojekt som dette drejer sig virkelig om udvikling, og jeg ved godt hvad det er der skal udvikles og hvor lommen sidder henne!

For knap er blækket nået at blive tørt i kontrakten for developer-Projektet Ro’s Torv, før værdierne vikles UD af det projekt og over i et andet. Mange af Ro’s Torvs butikker er ikke det stærke butiksmix, som de burde være i dag. Der er allerede smalhals nu.

"Røde Port projektet er et udtryk for development og money-making!"

Claus B. Hansen er også citeret for udtalelsen: “Der har ikke været noget byliv på den anden side af jernbanen – på sydsiden!” … Hertil kan kun kommenteres “…OG – hvis dette projekt rent faktisk blev til noget, ville der nol ikke gå mange år førend en UDvikler ville foreslå Knudsvej og vejen ud til Dyrskuepladsen som strøggader for derefter at UDvikle Dyrskuepladsen som MEGA-FestivalCentret. Det har Roskilde virkelig brug for !!

Politikkerne må forstå, at udvikling alt for mange gange drejer sig om at såkaldte “udviklere” vikler værdien af en bestående bygningsmasse UD og så placerer den et nyt ”Bedre” sted. PAS PÅ de to knudepunkter vi har nu, og det er på tide at I politikere indser, at der skal trækkes den anden vej nu, hvis ikke Skomagergade skal ende som Helligkorsvej! – Røde Port er ”et skævt skud”, en skævvridning af byen som vi er mange der ikke ønsker. Projekter, der tilføjer nyudvikling til ”Den indre By” (som det nu hedder), er jer politikeres ansvar – se eksempelvis den fremragende plan for Schmeltz Plads som Mangor & Nagel har brugt krudt på.

Røde Port projektet, som Claus B. Hansen kalder ”Den Røde Tråd” i byudviklingen, er et udtryk for development og money-making og der er ikke brug for patetisk developer-snak for at få det til at glide ned. “Take the money and run” lyder det i den verden og det er borgerne i Roskilde der i sidste ende betaler gildet for at blive viklet UD af deres by.

På forsiden af en avis stilles spørgsmålet: “ABSALONS ARVTAGER, GAL eller GENIAL?” – Jeg mener, ingen af delene passer. Heller ikke projekt Røde Port.

Per Flensborg, KAZA, Stændertorvet, Roskilde

400 underskrifter siden Borgermødet 15. januar!

Vivie og Dorte afleverer de første underskrifter til borgmester Poul Lindor

Det samlede antal underskrifter på vor indsamling af tilkendegivelser imod de fremlagte planer om “Projekt Røde Port” har nu rundet 400 – indsamlet gennem de forløbne 10 dage!

Beboergruppen “I skyggen af højhushotellet” og “Givdinmeningtilkende.dk” takker alle der har bidraget og støttet vort indsamling af tilkendegivelser.

Vi forsætter indsamlingen af underskrifter, og opfordrer alle, der endnu ikke har bidraget, men som støtter vores indsigelse om at skrive deres navn på listen på “Givdinmeningtilkende.dk”.

Vi opdaterer løbende her på siden om forløbet af underskriftindsamlingen.

Debatindlæg om Projekt Røde Port

af Britha Skyum

Det stort lancerede projekt ved Røde Port, vil efter min mening  blive alt for dominerende i byens østlige ende. Dertil kommer, at erfaringen fra masser af lignende byggerier i andre byer i Danmark viser, at sådanne byggerier ligger nærmest øde hen efter lukketid ofte med unge, der driver rundt og udviser truende adfærd og udøver hærværk. De har jo heller ikke andet at foretage sig sådanne steder…

Trafikmæssigt tror jeg også der vil blive store problemer, for allerede i dag er flere indfaldsveje kraftigt overbelastet. Jeg tror man skal satse på, at et nyt byggeri henvender sig  til byens eksisterende borgere, fremfor at forsøge at tiltrække tusindvis af biler udefra. Det er en rigtig god idé at bruge de triste banearealer til noget fornuftigt. Men det skal helst være til noget, som henvender sig til mennesker i alle aldre og som kan bruges til andet end at købe ind i.

"...jeg ser for mig et byggeri med facader i røde eller gule mursten og med tegltag!"

Hvor ville det også være befriende, hvis et kommende byggeri i meget højere grad blev forsøgt tilpasset byens øvrige udseende både når det gælder byggehøjde og materialevalg. Efter min mening burde kommunen stille meget skrappe krav i den henseende.

Personligt ser jeg for mig, et byggeri med facader i røde eller gule mursten og med tegltag. Bygningerne er ikke højere end til 3. sal og skeler i høj grad til udformingen af f.eks. vores stationsbygning eller Slotsarkaderne i Hillerød, som er tilpasset facaderne i gågaden. Der må gerne være overdækkede gader eller søjlegange, som kan komme både beboere i bygningerne og andre brugere til glæde. Der kunne være butikker, caféer eller lign.  i stueetagerne, boliger eller f.eks. læger/tandlæger på første og anden sal og øverst f.eks. restaurant med tagterrasser orienteret mod solen.

Bag bygningerne skal der være store grønne arealer med skygge under træerne, masser af bænke, springvand og blomster samt naturligvis flere legepladser til de mindste. Et moderne gadekær med ænder ville også være dejligt.

Der skal også være masser af udendørs tilbud til byens borgere: En minigolfbane, en friluftsscene, en plads til markedsboder, udendørs svømmebassin osv. Disse tilbud skal alle være bemandet og koste mindst muligt at benytte. Beliggenheden bag husene gør, at man undgår hærværk om natten, hvor det hele naturligvis låses af.

En større bygning skal rumme et større kulturhus a’la ”Trommen” i Hørsholm. Der bør være mere end ét teater/koncertrum, og stedet skal i højere grad end Gimle henvende sig til den lidt mere voksne befolkningsgruppe. Parkeringskælder kunne være en mulighed.

Jeg tror det er vigtigt at huske på, hvad der gennem tiderne altid har glædet og beroliget mennesker, når de færdes ude: Smukke steder, smukke bygninger, blomster og træer. Og alle ved jo, at vand kan man kigge på i timevis…

Store hoteller, kæmpe parkeringshuse og flere butikscentre, kan placeres ved Hyrdehøj eller Trekroner, hvor der er nem adgang til/fra motorvej.

Jeg håber meget, at kommunen (og Claus B. Hansen) i tide betænker sig, så vi ikke får ødelagt byens centrum. I Algade og Skomagergade har adskillige grimme bygninger forlængst desværre erstattet de gamle, charmerende huse.

Britha Skyum, Roskilde

Tryk her og skriv dit navn på en indsigelse mod Projekt Røde Port.

∞

∞

Støt indsigelsen mod Projekt Røde Port med din underskrift!

∞

Vi takker for alle de underskrifter, der er kommet indtil videre, og vi fortsætter indsamlingen af underskrifter.

Har du endnu ikke skrevet under, så gå ind på vores underskriftsside på www.givdinmeningtilkende.dk eller direkte på underskriftsformularen (tryk her). Kender du andre, som ikke har givet deres indsigelse til kende, så giv dem en opfordring om at skrive deres navn på listen.

Pressedækning af underskriftindsamling mod Projekt Røde Port

Da beboergruppen “I skyggen af højhushotellet” og “Givdinmeningtilkende.dk” afleverede de første ca. 250 underskrifter til Roskilde borgmester Poul Lindor Nielsen i går (20. januar) var den lokale pressen mødt talstærkt op.  Og her dagen efter er resultatet synligt i de lokale aviser, hvor såvel Dagbladet Roskilde som Roskilde Avis og Fjordbyerne har indlæg om begivenheden.

Roskilde Avis dækkede begivenheden

I den ganske korte tid vi har fungeret som aktiv beboergruppe, har vi først og fremmest koncentreret vores indsats omkring området i nærheden af Østergade og omkringliggende veje. Vore bestræbelser har været mødt med masser af opbakning og mange positive tilkendegivelser. Men samtidig har vi også mødt overraskelse fra mange, som ikke har fulgt debatten løbende. Adskillige var overrasket over at projektet var til debat, og vi har mødt forundring over at der var afholdt borgermøde om projektet. Mange troede i øvrigt at projektet var skrinlagt efter informationerne fra forsommeren 2008 om at BaneDanmark ikke ønskede at afhænde arealerne. De nærmest boende havde fået skriftlig meddelelse fra Roskilde Kommune, og her var kendskabet til projektet selvfølgelig størst, men blot en enkelt gaderække længere væk, var ukendskabet til projektet langt større end vi gjorde os forestilling om.

...uddrag af Fjordbyernes dækning af borgermødet den 15. januar

Tidspunktet for iværksættelse af Roskilde Kommunes forhøring og borgermødet den 15. januar var således overset af mange af Roskildes borgere, formentlig pga. årstidens løbende aktiviteter (jul og nytår) kombineret med de helt dominerende problemer som knytter sig til finanskrise, personlige aktiviteter, m.m.

Vi er utroligt taknemmelige over de mange positive tilkendegivelser og vi takker alle jer mange, der har tilsluttet jer vor løbende underskriftsindsamling via internettet. Vi fortsætter vore aktiviteter, der omfatter en fortsat meningstilkendegivelse imod det eksisterende projektforslag fra Claus B. Hansen. De underskrifter vi modtager inden udløbet at indsigelsesfriste den 23. januar vil blive videresendt til Roskilde Kommune. Underskrifter, som kommer senere vil blive anvendt til at fastholde politikerne på at sikre en udvikling af området, som på bedst mulig måde kan tilgodese den lokale udvikling og de behov (nutidige såvel som fremtidige) som findes blandt Roskildes borgere og erhvervsliv.

…også din indsigelse er nødvendig … Givdinmeningtilkende !

Aflevering af underskrifter til borgmester Poul Lindor

I morges drog en deputation fra beboergruppen op til Roskilde Kommune, hvor vi afleverede de første godt 250 underskrifter til Roskildes borgmester, Poul Lindor Nielsen. Underskrifterne var tilvejebragt såvel i skriftlig form på papir samt i elektronisk form via vores internetindsamling og derfor medbragte vi en laptop med de elektroniske indsigelser.

Borgmester Poul Lindor flankeret af Dorte og Vivie ved overrækkelse af underskrifter i overværelse af Roskilde Avis, Dagbladet og Fjordbyerne

Vores lille deputation blev fulgt af en talstærk pressedækning fra samtlige lokale aviser, Roskilde Avis, Dagbladet Roskilde og Fjordbyerne.

Borgmester Poul Lindor i samtale med Vivie, Dorte og Martin i forbindelse med overrækkelse af underskrifter mens pressen noterer flittigt

Borgmesteren gav sig god tid til at lytte til vore argumenter, som først og fremmest bestod i en opsummering og uddybning af de meget varierede synspunkter, som fremkom under borgermødet og forhøringen den 15. januar. Vi fik ingen løfter på mødet, men vi mødte en lydhør borgmester, som modtog de godt 250 – fortrinsvis lokale – indsigelser vi medbragte, og han tilkendegav at alle fremkomne synspunkter vil indgå i den videre debat i forbindelse med byrådets stillingtagen.

Vi fortsætter indsamlingen af underskrifter indtil indsigelsesfristens udløb den 23. januar og opfordrer alle, der er betænkelig ved Projekt Røde Port, til at skrive under på vores elektroniske indsigelse.

Indlæg under borgermødet fra Lars Hasselager

Lars Hasselager: "... Røde Port projektet er ikke et borgerprojekt!"

Mit navn er Lars Hasselager, og jeg håber at borgmesteren har tal på hvor mange der er mødt frem i dag.

Jeg har set meget frem til dette borgermøde, men har samtidig oplevet, at det har været svært at få oplysninger om selve projektet samt dette borgermøde.
I går kunne jeg gennem Roskilde Avisen få en vag fornemmelse af dagsordenen for mødet og ikke mindst at der ville være mulighed for alle til at komme med indlæg, billeder og powerpoint præsentationer.

Det bliver man som borger oplyst om 24 timer før mødet. Hvordan skal man som borger på 24 timer nå at forberede kvalificerede indlæg.
Er det politikernes forståelse af borgerdemokrati?
Er det politikernes forståelse af borgerinddragelse?

Min første tanke var, at politikerne var nervøse for borgerne, men jeg kunne forklare hvorfor.
Selv Claus B. Hansen er i går citeret i avisen ”Fjordbyerne” for, at tonen i debatten har været positiv.

Men hvorfor vil politikerne så ikke give borgerne nogle fornuftige rammer for en saglig og visionær debat?
Måske er svaret, at Røde Port projektet ikke er et borgerprojekt, det er ikke et projekt der skal skabes fælles ejerskab til.

Derfor vil jeg inderligt opfordre politikerne til at ville borgerne – for netop den positive tone i debatten viser at borgerne gerne vil politikerne og tanken med at bygge noget  visionært.

Jeg bemærkede før mødets start, at borgmesteren til en af deltagerne fortalte, at dem der tager ordet, er dem der vil bremse projektet.

Det er helt forkert og jeg håber at Poul Lindor har hørt godt efter for beskeden fra salen er:

”Hjælp os med at gøre Røde Port til et fælles projekt til gavn for alle.”

Lars Hasselager: "... hjælp os med at med at gøre Røde Port til et fælles projekt til gavn for alle!"

Lad mig nu vende blikket mod selve projektet og stille spørgsmålet om det er genialt eller helt galt.
Som jeg læser debatten kan vi takke Claus B. Hansen for at have set nogle store muligheder i området omkring Røde Port. Om det er genialt set skal være usagt, men jeg tager hatten af for at han har gjort os opmærksom på arealet.

Til gengæld er den helt gal når vi ser på hvad projektet skal rumme.
De skitser vi hidtil har set viser et moderne miljø med indkøbsfaciliteter og et 21 etagers byggeri, der skal krone værket.

Jeg spørger mig selv: Er det flere butikker som Hennes & Maurits, Vero Moda, Mac Donalds, der skal favne ånden i Roskilde?
Eller er projektet spændende fordi vi skal gøre København rangen stridig med at have den længste indkøbsgade. Strøget mønstrer sølle 1,1 km, mens Roskilde vil kunne mønstre næsten 2 km  fra Ro’s Torv til Skomagergade. Jeg hørte også at Fields blev nævnt som reference. Det er helt hen i vejret!

Med andre ord, er det et byskilt som er prydet med en indkøbsvogn, der skal gøre os mere attraktive end Nakskov? Jeg har umådeligt svært ved, at se at det afspejler ånden i Roskilde og skal blive Roskildes nye kulturskat eller varetegn.

Vi har brug for at kreative kræfter, ikke mindst dem, der har boet her i flere generationer, som Claus B. Hansen, er med til at tegne en by, som vi alle kan være stolte af, og på den baggrund skabe et ambitiøs projekt som vi alle har ejerskab til – ikke kun i vores generation, men også i generationerne fremover.

Lad os tænke bæredygtigt i alle henseender og lad os ikke blænde af lufthavnsromantik.

∞

(Indlæg fra borgermødet og forhøringen om Projekt Røde Port, 15. januar 2009)

Indlæg i debatten fra Dorte Schou, Østergade

Dorte Schou, klædt på til lejligheden! ... Hot dressføring!

Claus B. Hansens hjerte banker for at udvikle Roskilde. Det er et godt sted at starte. Der er dog flere meninger om hvad det egentlig vil sige at udvikle sin by.
Roskilde kommune inviterer i denne måned til debat om visionerne for Roskildes fremtid som en by der satser på tre områder: Uddannelse, Sundhed og Idræt, og Roskilde som musisk by.
Hvor er disse visoner henne i det milliardprojekt vi her bliver præsenteret for?

Jeg mener, at udvikling bør være andet end bedre indkøbsmuligheder.
Og derfor er jeg nødt til at spørge:
- Hvor er teatersalen?
- Hvor er cafemiljøet med trådløst internet i nær tilknytning til bibliotek, gallerier og svømmelegeland sammen med dagligvarer og posthus ?
- Hvor er mulighederne for en levende kultur hvor grafitti ikke er et problem vi skal bruge ressourcer på at bekæmpe men i stedet noget vi kan lade os inspirere af, og hvor unge mennesker ikke er lig med nogen vi skal være bange for…
- Hvor er ungdomshuset?
- Hvor er kulturhuset?
- Hvor er sundhedscenteret?
- Og hvor er solfangerne?
- Hvor er vindmøllen på toppen af højhuset?

Jeg har det sådan med Ro’s Torv, at det er noget jeg må lære at leve med. Hele ideen om kombinere de to begreber ”Indkøbscenter” og ”Smuk”, forekommer mig absurd. Forsøgene på at skabe noget der minder om kultur på Ro’s torv strander på, at de podier der er slæbt frem til formålet spærrer vejen når man skal købe ind. Og desuden at akustikken er larmende elendig, fordi det aldrig er blevet taget seriøst, at Ro’s torv skulle kunne bruges til anden kultur end den der handler om at mødes for at bruge penge.

Nu er det sådan, at på verdens hot- og not-lister, er investering i forbrug på vej ned på notlisten, mens  investering i bæredygtighed og kultur er på vej ind på hot-listerne. Sammen med denneher hat selvfølgelig. Bare vent og se.

Tak for ordet.

(Indlæg fra borgermødet og for-høringen om Projekt Røde Port, 15. januar 2009)

Masser af spørgsmål!

Borgermødet eller forhøringen om Projekt Røde Port løb af stabelen i aftes. Der var ca. 400 tilhørere til mødet, og der blev stillet en lang række spørgsmål fra en bred skare af de fremmødte. Det var ikke overraskende for “Givdinmeningtilkende”, at langt den overvejende del af de fremmødte var direkte modstandere eller i det mindste skeptiske i forhold til det fremlagte Projekt Røde Port. Der var således kun en enkelt, der ytrede sig positivt, men på trods heraf, var han i sin bedømmmelse af projektet ganske skeptisk.

Generelt var der ikke modstand mod at de pågældende arealer blev udnyttet.  Derimod rettede modstanden sig i langt højere grad mod projektets indhold, form, størrelse, udseende, den ugennemskuelige finansiering og totalt manglende dialog siden projektforløbets start med formentlig stort set alle grupper af borgere, politikere og handlende i Roskilde.

ca. 400 tilhørere i Roskildehallen til forhøring om Projekt Røde Port

Man kunne på baggrund af projektmagernes fremlæggelse stille sig spørgsmålet, om projektet er blevet til for Roskilde by og borgere eller det i realiteten er helt andre faktorer, der vejer langt tungere. Det er jo bl.a. nogle af de punkter, vi har vore lokale politikere til at overvåge, reagere på og være med til at håndtere rent politisk. “Givdinmeningtilkende” er i denne sammenhæng etableret for at indfange og videreformidle informationer og holdninger fra en bred skare borgere i Roskilde til bl.a. kommunens politikere, planlæggere, projektmagere, iværksættere, m.m..

Det er i denne sammenhæng vigtigt at indfange de visioner og muligheder, som eksisterer i lokalområdet, og selvom man skulle overse det midlertidigt, så er det samtidig mindst lige så vigtigt ikke for at falde alt for pladask for en nok så succesrig projektmagers visioner. Mødet kunne i denne sammenhæng derfor også ses som en integreret del af politikernes og vor egen konstante bearbejdelse af vor kritisk sans, for uden denne vedligeholdelse af vor kritiske sans risikerer man at tabe for mange handlemuligheder på gulvet ved at falde for projektmagernes blålys!

“… et klart utilfredsstillende projekt!”

Projektmagernes fremlæggelse var langt fra fremragende, og en enkelt kendte faktisk så lidt til Roskilde, at hans indlæg indimellem faldt mere eller mindre uden for. Trafikvisionerne glimrede ved stort set at være indskrænket til et par trafiklys, og ikke et ord om at projektet faktisk har til hensigt at trække nye virksomheder til byen (mere trafik på de eksisterende veje, øget behov for boliger).

De kommenterende mødedeltagere påpegede i stribevis af uheldige konsekvenser og misvisende visioner i forbindelse med bl.a. tilførelse af øget trafik til området omkring projektet, mangelfuld integration med Roskildes bykerne, manglende miljø- og trafikvisioner samt visioner om implementering af ambitioner fra Paris og Berlin, som der ikke skal tilsættes megen skepsis for at indse, at det er alt for ambitiøst for en by af Roskildes størrelse.

Mødet tilkendegav et ønske eller vel nærmest en form for krav fra den fremmødte del af Roskildes borgere om en øget og langt mere varieret dialog om Projekt Røde Port (eller hvad et kommende projekt kommer til at hedde). Den dialog har projektmagerne ikke hidtil været i stand til at opbygge i forhold til Roskildes borgere. Projektmagerne har til overmål arbejdet på projektet i en årrække uden at indhøste de erfaringer fra Roskilde (som ellers lå lige uden for døren). En af projektets samarbejdspartnere har været inddraget siden 2003, så projektet har faktisk langt flere år på bagen end det tidligere har været fremme. Ikke mindst derfor virker det nedslående for alle, som ønsker en dialog, at projektmagerne hellere vil implementere elementer fra eksempelvis Berlin eller Paris end inddrage de ønsker og behov, der ligger lige uden for deres egen gadedør (i Roskilde).

Efter så lang tids forberedelse var det et klar utilfredsstillende projekt, der blev fremlagt.

“Givdinmeningtilkende” vurderer, at det primære fokus må lægges på at vurdere perspektiver og muligheder for at udnytte de arealer, som det er Claus B. Hansens fortjeneste, at der nu er kommet fokus på. Vi vurderer, at det vil være langt givtigere at etablere en egentlig arkitektkonkurrende evt. kombineret med sideløbende lokale idekonkurrencer om udnyttelsesmuligheder for arealerne end at fortsætte med det eksisterende Projekt Røde Port. Det kommende Oplevelsescenter kunne utvivlsomt også på glimrende vis inddrages i denne del af arbejdet.

“Givdinmeningtilkende” vil løbende uddybe en række af enkeltpunkter, som mødet satte fokus på, ligesom vi håber på at kunne bringe nogle af indlæggene fra borgermødet.

En samling fotos fra mødet vil blive tilgængelig fra i morgen lørdag.

Borgermøde i dag torsdag, 15. januar kl. 19 i Roskilde-Hallerne

Husk mødet om Projekt Røde Port i Roskilde-Hallerne på Møllehusvej.

Claus B. Hansen fra initiativgruppen fremlægger projektet, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Mødet afholdes af Roskildes byråd, som led i byrådets stillingtagen til forslaget. Roskilde Kommune har fastsat en frist for indsigelser, som udløber den 23. januar.

Tryk her og skriv dit navn på en indsigelse
mod Projekt Røde Port.

Mød op på borgermødet! – Giv din mening til kende!

Personlig kommentar af Mogens Engelund

På min vej ude fra “sydøst-byen” og ind gennem Røde Port spekulerede jeg på, hvad det egentlig var, som gjorde Røde Port til noget specielt. Jeg tog nogle billeder af den røde viadukt – med tog og uden tog – mens jeg spekulerede på, om den egentlig var noget særligt. Mens jeg bevægede mig rundt mødte jeg flere, som standsede op og kommenterede mine udfoldelser for at finde de mest sigende eller udtryksfulde kameravinkler.

Røde Port - et trafikalt knudepunkt!

Jeg synes det er rart, når nogen kommenterer mine udfoldelser. Så jeg fik et par småsnakke med forbipasserende, og det mest bemærkelsesværdige var egentlig ikke, at ingen af dem egentlig så Røde Port som noget specielt smukt syn, i langt højere grad var der en bemærkelsesværdig enighed koncentreret om Røde Port som indfaldsvejen og som selve porten ind til Roskildes bykerne. Der var nærmest en form for arkitektonisk-skulpturel identitet forbundet med selve “strukturen” Røde Port.

Der var bred enighed om at der sagtent kunne eller burde ske et eller andet, der kunne hæve skønhedsindtrykket af Røde Port. Den nuværende viadukt blev af samtlige vurderet som et utidsvarende stykke historisk arkitektur, som det absolut ville være umagen værd at opgradere rent skønhedsmæssigt.

Det centrale i kommentarerne var enigheden om at indkørslen gennem Røde Port skulle opretholdes. Derefter kunne vi ikke undgå at berøre emnet omkring det store Projekt Røde Port, som uanset navnet strækker sig langs begge sider af banelegemet og stationen, først og fremmest på sydøst siden af banen.

Røde Port - landemærke og ikon!

Alle jeg talte med den dag, udtrykte betænkeligheder ved trafikken, ikke mindst på sydsiden af jernbanen og der var i øvrigt en lige så stor enighed om at projektet ikke på nogen overbevisende måde løste jernbanens måde at skære byen over i to dele. Godt nok var der i planerne afsat flere ressourcer til sydområdet (hvor de fleste ledige arealer findes), men en egentlig styrkelse af eller sammenbinding med bykernen var der ikke tale om, snarere en udvidelse, der forsøgte at trække bykernen ud ad Københavnsvej, dvs. ud mod Ro’s Torv.

På mine spørgsmål om Roskilde havde brug for de faciliteter, som det nye projekt ville tilføre, så viste det sig, at kun en enkelt havde kendskab, som strakte sig udover parkeringspladser, butikscenter, udefinerede muligheder for mere end 1000 arbejdspladser og et højhushotel med kongrescenter. Alle var enige om at der måske var andre kommunale behov, som det var af større betydning at anvende de aktuelle kommunale ressourcer på end på støtte til et gigantprojekt, som ingen af dem jeg talte med kunne se havde nogen organisk sammenhæng med resten af Roskilde. Hvorfor mon så arkitektonisk disharmonisk i forhold til resten af byen?  – Tjaaah!, som en af de adspurgte sagde, “…det er vel lavet for at der er nogen vi ikke kender, som skal tjene en masse penge!”

De fleste af denne type projekter gennemføres ikke af idealister, men af iværksættere, som ser en mulighed for at tjene penge – måske endog mange penge – på et sådant projekt. Derfor er det af allerstørste betydning at alle os, som på den ene eller den anden måde er brugere af de områder, som bliver berørt, også er med til at få indflydelse på planlægningsprocessen. Det mener jeg ikke mindst er tilfældet fordi hovedparten af arealerne er en form for “vores fælles ejendom” i form af arealer, der i dag tilhører DSB, BaneDanmark samt Roskilde Kommune.

Kalundborgtoget passerer Røde Port!

I denne situation er det væsentligt at muligheden for at få indflydelse på udviklingen ikke en gang for alle sælges til den, som først melder sig med en færdig plan. Det er af allerstørste betydning at Roskilde Kommunes borgere og politikere kræver gennemsigtighed i planlægningsprocessen og at alle – herunder alternative – muligheder for arealernes udnyttelse undersøges.

Kommunens politikere må ikke frasige sig muligheden for – også på længere sigt – at kunne råde over – i det mindste dele af – sådanne ekceptionelt og centralt beliggende arealer. En udsættelse eller politisk afvisning af projektet vil ikke afskære hverken kommunen eller diverse iværksættere fra at planlægge og realisere større eller mindre projekter, der i måske langt højere grad end det aktuelle Projekt Røde Port kan komme Roskilde Kommune og Roskilde by til gode.

Det er også af væsentlig betydning, at der i Roskilde Kommune i øvrigt findes områder med en beliggenhed, hvor dele af Projekt Røde Port i langt højere grad vil kunne indplaceres harmonisk, arkitektonisk såvel som strukturelt. Et kongrescenter vil eksempelvis passe langt bedre ved Trekroner, da mange af RUC’s faciliteter i så fald ville kunne supplere kongresfaciliteterne, ligesom de tilknyttede trafikale strukturer er langt lettere at etablere her. En alternativ placering kunne være ved Risø, hvor der også findes en lang række faciliteter, ligesom der ikke er langt til RUC. Trekroners togforbindelse kan give fordele, men til gengæld har Risø naturmæssige kvaliteter, som man ikke finder magen til mange andre steder.

Skiltejungle på vej mod Røde Port!

Der findes mange begrundelser for at gøre indsigelse over for Projekt Røde Port i dets nuværende form. Ovennævnte indlæg indeholder nogle af mine begrundelse for at gøre indsigelse. Jeg opfordrer alle, der føler sig utrygge eller usikre på projektet til at markere deres indsigelse ved at støtte beboergruppens indsamling af underskrifter.

Mogens Engelund

(personlige indlæg udtrykker ikke nødvendigvis hele beboergruppens holdning)

Borgermøde torsdag, 15. januar kl. 19 i Roskilde-Hallerne

Husk der er borgermøde om Projekt Røde Port torsdag den 15. januar, kl. 19.

Mødet afholdes i Roskilde Kongrescenter i Roskilde-Hallerne på Møllehusvej.

Her vil Claus B. Hansen fra initiativgruppen fremlægge projektet, mens der ikke vil være officielle opponenter.

Mødet afholdes af Roskildes byråd, som led i byrådets stillingtagen til forslaget. Roskilde Kommune har i øvrigt fastsat en frist for indsigelser, som udløber den 23. januar.

Vi anser det for overordentligt betydningsfuldt, at Roskildes borgere deltager aktivt i denne del af beslutningsfasen, for at undgå at politikerne træffer uovervejede beslutninger.

Mød op! – Giv din mening til kende!

Webmasters indledende welkomst!

Welkommen til denne generelle informationssite, der sætter fokus på byudvikling i Roskildes bymidte i tilknytning til Røde Port Projektet. Det er vort overordnede formål, at vi i vores informationsiver vil fastholde vore ønsker om at det skal være Roskilde og Omegns borgere, der skal være omdrejningspunkt og centrum for udviklingen. Udviklingen er nemlig alt for betydningsfuld til blot at blive overladt til planlæggere og iværksættere.

“Givdinmeningtilkende” er en kombination af en blog og en informativ website, der henvender sig til alle, der af en eller den anden årsag er interesseret i Røde Port projektet.

“Givdinmeningtilkende” vil sætte fokus på de ønsker, som borgerne i lokalområdet og i Roskilde generelt har til den lidt mere langsigtede udvikling, som Roskilde involveres i på forskellig måde.

Det nye Røde Port Projekt, der strækker sig over et meget stort område på begge sider af jernbanen og stationen, vil uvægerligt få en meget voldsom indflydelse på udviklingen i Roskilde bymidte, ligesom afledte effekter ikke vil kunne undgå at påvirke såvel resten af byen samt store dele af Roskildes opland.

Alle disse mange forhold er i forbløffende omfang totalt forbigået i udspillet fra bagmændene bag Røde Port Projektet.

Derfor vil “Givdinmeningtilkende” bidrage til i videst muligt omfang at indfange Roskilde borgeres mening om projektet. Websiten er etableret af en gruppe beboere i lokalområdet som et bredt talerør, som vi håber kan bidrage til at råbe politikere og planlæggere op. “Givdinmeningtilkende” er et talerør for ønsker og forhåbninger om at de store muligheder, som området indeholder, ikke “udvikles” til endnu et problematisk stationscenter med natlige sikkerhedsproblemer, som der desværre findes talrige eksempler på. Området er så stort, og mulighederne er så omfangsrige, at området ikke blot bør udlægges til hotel, butikscenter, kontorlokaler, m.m., men at mulighederne først skal indfanges, før planlægningen iværksættes.

Tidspunktet for projektets (formentlig ufinansierede) søsætning – her midt i begyndelsen af finanskrisen – illustrerer eksempelvis også nogle af planlægningens mangelfuldheder. Vi mener derfor, at planlægning af så gennemgribende en planopgave bør baseres på baggrund af reelle behov, og at Roskilde Kommune og kommunens borgere bør stille relevante krav herom. Det bliver jo trods alt Roskildes borgere, som må bære fremtidens byrder af evt. planlægningsmæssige svigt. Derfor bør byens borgere også tildeles en aktiv rolle i planlægningsfasen.

“Givdinmeningtilkende” sætter af de samme årsager også spørgsmålstegn ved placering af 2500 parkeringspladser i centrets underjordiske parkeringskældre uden en tilbundsgående og gennemskuelig undersøgelse og politisk-økonomisk vurdering af den tilknyttede trafikafvikling.

“Givdinmeningtilkende” står som fortaler for i videst muligt omfang at udnytte nogle af områdets mange potentialer til også at få indplaceret kulturelle og uddannelsesmæssige faciliteter og institutioner, evt. en acceptabel koncertsal i kombination med etablering af et socialt og økonomisk bæredygtigt projekt. Mulighederne er mangfoldige, og vi mener at det også må være muligt at finde investorer til projekter, der tjener almene menneskelige interesser og behov. Derfor ser vi det som totalt uhensigtsmæssigt at hastebehandle et så omfangsrigt og indgribende projekt uden at have en tilbundsgående vurdering af den mangfoldighed af muligheder, som området indbyder til. Der har været røster om en arkitektkonkurrence, men også i forbindelse hermed mener vi det bør være en forudsætning at få klarlagt behov, ønsker og muligheder fra alle, der påvirkes af projektet.

“Givdinmeningtilkende” ønsker at indfange også DIN mening om projektet.

… så derfor lyder vores opfordring: “Giv din mening til kende!”