Posted by: mogens | 29/01/2011

Borgermødet 27. januar

…billeder fra Borgermødet om Projekt Røde!

fra Mogens Engelund, SydbyGruppen

Det velbesøgte borgermøde i Roskilde Hallerne gav utvivlsomt ekstra rynker i panden hos projektmager Claus B. Hansen, ligesom også kommunalpolitikerne må indse, at de måske nok lyttede til borgerne for 2 år siden, men de opfyldte absolut ikke borgernes ønsker. Resultatet er at byens borgere nu står endnu mere samlet i deres ønske om helt anderledes og afgørende ændringer af projektet.

Et foto-galleri med billeder fra borgermødet kan ses her

www.givdinmeningtilkende.dk

Se også oversigt over indlæg i dagspressen, TV2-Lorry, m.m. på

www.givdinmeningtilkende.dk

Flere indlæg og flere billeder følger sammen med referater og indlæg fra mødet, m.m.

Med venlig hilsen
Mogens Engelund
SydbyGruppen, Roskilde

Posted by: mogens | 26/01/2011

Projekt Røde Port 2011 !

Det nye Projekt Røde Port adskiller byen fremfor at samle den – endnu en ommer!

fra Beboergruppen i Syd, 21.jan.2011

Kære borgere og politikere i Roskilde

Det nye Projekt Røde Port, som vi faktisk hellere vil betegne “Bymuren” er ikke et projekt, som på nogen måde tilgodeser den kritik og de kommentarer det tidligere projekt fra 2009 fik under blandt andet det velbesøgte borgermøde.

Se bare det vi betegner som “Bymuren”, nemlig Projekt Røde Port 2011 set fra sydsiden, dvs. fra sygehus-siden.

Det nye Projekt Røde Port eller BYMUREN - klik på billedet og se det i stor udgave !

… og set fra Roskilde Fjord bliver det absolut ikke meget bedre, selvom det er tilstræbt i debatoplægget at gøre byggeriet mindre end det er i virkeligheden og i øvrigt fjerne det længere væk fra domkirken end det rent faktisk er!

Her er et billede set fra Vigen henover fjorden, hvor byggeriet er søgt placeret korrekt og med dets korrekte højde. Højhuset er blot 4 meter lav ere end den øverste spids på domkirkens spir, men vi synes det meget volumiøse projekt rent visuelt tiltrækker sig langt større opmærksomhed end domkirken – Bedøm selv!

Større end Roskilde Domkirke ?! - Bedøm selv!

Større end Roskilde Domkirke ?! - Bedøm selv!

Vi opfordrer Roskildes borgere og politikere til at overveje, hvad det er der står på spil her!
Derfor opfordrer vi alle til at
KOMME TIL BORGERMØDET, torsdag, den 27. januar 2011, kl. 19.00 i Roskilde-Hallerne
Venlig hilsen
Beboergruppen i Syd
SE OGSÅ: www.givdinmeningtilkende.dk – hvor der er links til nogle af vore informationsmaterialer!

PS: DER VIL LØBENDE BLIVE LAGT NYT MATERIALE IND HER DAGLIGT !!

Posted by: mogens | 25/01/2011

Røde Port og domkirken !

…debatindlæg om Projekt Røde Port med forslag om arkitektkonkurrence!

fra Peter Ditlevsen, Roskilde

Gennem århundreder har rejsende på lang afstand set Roskilde Domkirke knejse højt over landskabet. Med Røde Port projektet er der nu lagt op til, at billedet skal forstyrres af et hotel på 61 meter. Og ikke nok med det: en arkitektonisk aldeles fantasiløs mørk blok med skråt afskåret hjørne.

I et TV-interview fornylig fortalte Århus-borgmesteren Nicolai Wammen om planerne der i byen for en ny havnefront. Undervejs var byrådet blevet præsenteret for et fuldt finansieret projekt – som man til entreprenørens store overraskelse afviste: arkitekturen var simpelthen for ringe, nærmest som discounthoteller ved Costa del Sol.

Den nye havnefront skulle være af en kvalitet, man kunne være bekendt – den vil præge byen de næste 50-100 år. I pressemeddelelsen beskives det endelige projekt som “en smuk og alsidig bydel på Århus havn. Åbenhed, liv og mangfoldighbed kendetegner vinderforslaget.”

Så i stedet for at acceptere det første det bedste forslag var det måske en idé om Roskilde fulgte Århus’ eksempel ved at udskrive en arkitektkonkurrence, der kunne sikre et ordentligt resultat, som respekterer Domkirkens enestående markedering af byen.

Med venlig hilsen
Peter Ditlevsen
Strandengen, Roskilde

Older Posts »

Kategorier

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.